Arbejdet med at sikre hovedstadsområdet for skybrud kan for alvor komme i gang, efter at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har godkendt projektet. Nu gør forsyningsselskaberne sig klar til at gå i jorden med Svanemøllen Skybrudstunnel, der af Hofor er budgetteret til 4,2 milliarder kroner.

"Det er den største skybrudstunnel i hele hovedstadsområdet, som vi skal til at i gang med. Vi skal hjælpe med at sikre fire kommuner i den nordlige del af hovedstadsområdet, og det gør vi i tæt samarbejde med Novafos og Frederiksberg Forsyning," siger Louise Grøndahl, der er ekspert i klimasikring og skybrud ved Hofor.

Det har dog ikke været uden udfordringer at få planerne om den ti kilometer lange skybrudstunnel til at gå igennem. I januar 2021 trådte nye regler i kraft for spildevandsselskabernes klimatilpasning, som kunne have sat en stopper for skybrudstunnellen. Formålet med reglerne er at sørge for, at klimatilpasningen sker i de rigtige områder og til et niveau, der ikke går unødigt udover forbrugerne.

I jorden inden 2027

Med de nye regler blev beregningsmodellen ændret, så projekter ikke længere havde det samme grundlag for godkendelse. Der blev dog indført en overgangsperiode, der betød, at et projekt kunne takstfinansieres efter tidligere regler, så længe det var indsendt inden 15. april 2021, og anlæggelsen blev startet inden 1. januar 2027.

Netop overgangsperioden har været afgørende for realiseringen af skybrudstunnellen, som med miljøgodkendelsen kan starte inden årsskiftet, siger Louise Grøndahl og forklarer:

"Så længe vi var i jorden inden udgangen af 2026, var det fint. Men jo tidligere vi kan komme i gang med anlægsarbejdet, jo hurtigere bliver vi naturligvis også færdige med projektet. Det er jo supervigtigt, fordi så snart projektet står klar, kan vi klimasikre den del af hovedstadsområdet."

Anlægsarbejdet kommer til at foregå i 16 områder og starter området ved Nordhavn.

Projektet kaldes Svanemøllen Skybrudstunnel, og tunnelen skal anlægges i det nordlige hovedstadsområde, hvor den vil opsamle regn- og spildevand fra Gladsaxe, Gentofte, Frederiksberg og Københavns kommuner. Det var selvsamme kommuner der tilbage i 2013 nåede til enighed om "den underjordiske motorvej".

Ordning for eksisterende projekter

Som en del af den politiske aftale om et nyt regelsæt på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets områder var en evaluering efter tre år.

Evalueringen kom i februar, som overordnet konkluderer, at der i branchen er en opfattelse af, at det grundlæggende princip om en samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed er "fornuftigt", men at der opstår en række problematikker, når reglerne i praksis skal efterleves.

I evalueringen bliver København og Frederiksberg kommuners klimatilpasningsprojekter nævnt. Kommunerne mener selv, at "kapaciteten af de eksisterende allerede anlagte eller påbegyndte projekter ikke kan udnyttes til fulde", hvis overgangsperioden ikke forlænges. Ministeriernes vurdering bakker op om den antagelse.

København og Frederiksberg kommuner er ikke de eneste, der har stillet sig kritisk over for de nye regler.

Det fik miljøminister Magnus Heunicke (S) til at reagere på kritikken i Klimamonitor i august. I et skriftligt svar til mediet siger han, at der er igangsat et arbejde, som skal undersøge mulige løsninger på de "udfordringer, som evalueringen af skybrudsreglerne har vist".

Billedet illustrerer, i hvilket område skybrudstunnelen bliver placeret. Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø