En professionel aktør til de komplekse klimatilpasningsprojekter og en ny betalingsmodel, hvor både grundejere og fællesskabet bidrager.

Det er to af hovedforslagene i en rapport fra CIP Foundation, som mener, at organiseringen og reguleringen af klimatilpasning bør nytænkes.

Ifølge organisationen er reglerne i dag opdelt efter forskellige vandtyper, selvom oversvømmelser i stigende grad opstår som et samspil mellem skybrud, stormflod og stigende grundvand.

"Det er et forsøg på at lave en grundlæggende nytænkning af organiseringen og betalingsmodellerne, som efter vores vurdering vil være med til at sikre, at der kommer gang i klimatilpasningsprojekterne. Det er vigtigt at have en tværgående tilgang til de forskellige vandtyper, fordi de spiller sammen," siger ledende partner Charlotte Jepsen til NB-Forsyning & Klima.

"I dag er reglerne bygget op omkring de enkelte vandkilder, som skaber stor uklarhed om ansvar og muligheder for samtænkning. I den virkelige verden flyder vandet sammen," tilføjer hun.

Juridiske gråzoner skaber usikkerhed om både ansvarsfordeling og finansiering. Samtidig sker vejrhændelser ofte på tværs af kommunegrænser, hvilket gør klimatilpasningen vanskeligere.

Et af rapportens hovedforslag er en professionel aktør, der netop skal håndtere de mest komplekse klimatilpasningsprojekter.

Selskab til klimatilpasning

Forslaget om en professionel aktør rummer forskellige muligheder. Det kan enten være et statsligt forankret selskab, en partnerskabsmodel eller et mere finansielt partnerskab.

"Vi har valgt en model, hvor der er mulighed for at opbygge erfaringer og ekspertise, som man genbruger. Det skal sikre, at man får opbygget nogle standardiserede processer og sparer vigtig tid," siger Charlotte Jepsen.

En måde at løse det på vil være at tænke staten som en bestillerrolle, der drager inspiration fra Sund & Bælt-løsningen, hvor der er en statslig koordination af de større projekter, mens der er hjemmel via en anlægslov. Klimatilpasningsprojekterne kan på den vis sammenlignes med vejprojekter.

Projekterne skal i den model prioriteres af staten, men det er ikke ensbetydende med, at kommunerne ryger helt ud af ligningen. Efterspørgslen skal ifølge Charlotte Jepsen komme fra kommunerne selv.

Skal den professionelle aktør ikke være et statsligt selskab, så foreslår CIP Foundation en partnerskabsmodel, hvor private aktører bliver tilknyttet de konkrete projektselskaber.

Ifølge Charlotte Jepsen vil det være muligt at opbygge en organisation, der kan skabe eksport.

Partnerskabet kan også være finansielt, hvor privat kapital fra for eksempel pensionsselskaber bliver trukket ind i finansieringen af de komplekse projekter.

Betalingsmodel i tre led

En ting er, at der skal etableres klimatilpasningsprojekter for at imødekomme fremtidens mulige skader. En anden ting er, at klimaforandringerne på et tidspunkt vil ramme.

Udregninger fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, viser blandt andet, at de største tab ses der, hvor flest værdier er samlet. Det gælder både storbykommuner som København og Aarhus samt mindre kystkommuner som Lemvig og Kalundborg.

CIP Foundation foreslår i sin rapport, at nyttebegrebet, som bruges i dag, udvides. Det skal i højere grad afspejle de værdier, der skal beskyttes, heriblandt de kollektive værdier.

"Selve princippet om, at den, der har mest gavn af et klimatilpasningsprojekt, også skal betale mest, synes jeg er et sundt og godt princip. Det er også det, der er udgangspunkt for vores klimazonemodel," slår Charlotte Jepsen fast.

Hvert projektområde vil i det udvidet nyttebegreb blive delt op i tre klimazoner, som er differentieret efter områdets risiko samt ejendommens størrelse. Det følger fortsat tanken om, at desto tættere på vandet og på at være i risiko, desto mere skal grundejeren betale.

Derudover foreslår CIP Foundation et såkaldt fælles bidrag, som går på tværs.

"DTU's analyse viser, at en del af de skader, der risikerer at komme ved oversvømmelser, er offentlige og fælles goder som veje, jernbanestrækninger, særlige naturområder og museer med fælles kulturarv," forklarer Charlotte Jepsen.

Det tredje og sidste element i betalingsmodellen er et politisk bestemt bidrag. Det skal ske efter fordelingspolitiske hensyn, da undersøgelser viser, at klimaskader rammer relativt hårdt i udkants- og kystområder, hvor betalingsevnen og indkomstniveauet er lave.

Med rapporten argumenterer CIP Foundation for, at klimatilpasning i højere grad bør behandles som kritisk infrastruktur. Forslagene kommer samtidig med, at den nye regering skal tage stilling til den fremtidige organisering af klimatilpasningsindsatsen.