Den faldende interesse for at udrulle fjernvarme og en strøm af annullerede fjernvarmeprojekter er med til at finansiere regeringens satsning på havvind.

Af sidste uges politiske aftale, der fastsætter rammerne for statsstøttede udbud af havvindmølleparker, fremgår det, at 94,5 millioner kroner fra fjernvarmepuljen omprioriteres og skal indgå i finansieringen af forundersøgelserne til de tre havvindmølleparker. Også penge fra grøn fond og reserven til grønne initiativer, der kunne være anvendt til andre formål, indgår som finansieringskilde.

Der er afsat 731,5 millioner kroner til forundersøgelser af de to havvindmølleparker i Nordsøen og parken ved Hesselø (alle på 1 GW). Alle disse udgifter afholdes af staten.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skriver til NB-Forsyning & Klima, at "finansieringen af aftalen er et samlet billede, herunder fra et forventet mindreforbrug i Fjernvarmepuljen i 2025".

Ministeriet oplyser desuden, at Fjernvarmepuljen i 2025 er vokset på grund af tilbageløb fra annullerede projekter fra tidligere år, men sætter ikke tal på det tilbageværende beløb, der kan søges.

"Der er fortsat midler i puljen tilsvarende den forventede søgning i 2025. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet følger løbende med i søgningen og tilbageløb til Fjernvarmepuljen," skriver ministeriet.

Der blev afsat 197 millioner kroner til Fjernvarmepuljen 2025, før tilbageløb fra tidligere støttede projekter indregnes. Energistyrelsen, som administrerer puljen, oplyser, at der aktuelt er 132 millioner kroner tilbage i puljen.

I den seneste opdatering om puljen fra 27. februar - få dage efter der blev åbnet for ansøgninger - oplyste Energistyrelsen, at ni fjernvarmeselskaber havde søgt om tilskud puljen for et samlet beløb på 53,5 millioner kroner.

Færre tilmeldinger til fjernvarme

Dansk Fjernvarme lægger ikke skjul på, at interessen for at søge tilskud til fjernvarmeprojekter i år har været væsentlig mindre end de forgangne år, hvor mange kommuner og fjernvarmeselskaber søgte forgæves, og borgmestre kritiserede først-til-mølle-fordelingsprincippet.

"Der har ikke været det samme afløb for Fjernvarmepuljen denne gang, som vi tidligere har set, hvilket blandt andet skyldes, at forsyningsselskaberne ser en faldende politisk opbakning og færre borgere med gasfyr, der tilmelder sig fjernvarme," siger Søren Magnussen, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Fjernvarmeselskabernes vanskeligheder ved at opnå tilslutning skal både ses i lyset af, at gaspriserne er lavere end for to-tre år siden, og at regeringen tøver med at lægge sig fast på en slutdato for brugen af gas til opvarmning af boliger. Senest har Troels Lund Poulsen (V) øget usikkerheden ved at melde ud, at Venstre ikke støtter, at alle boliger skal droppe gasfyret senest i 2035, sådan som et politisk flertal blev enige om i klimaaftalen fra 2022.

"Der er fortsat et stort potentiale for udfasning af gas til grøn fjernvarme, som vi og forsyningsselskaberne forsøger at indfri - sådan som man blev enige om, at vi skulle i den seneste klimaaftale. Den aftale er der dog skabt politisk usikkerhed om," konstaterer Søren Magnussen.

Dansk Fjernvarme efterspørger, at folketingspolitikerne "meget hurtigt får sat retning på den indsats", hvis kommuner, forsyningsselskaber og andre aktører skal kunne indfri den bestilte opgave fra Christiansborg om at konvertere landets gaskunder til fjernvarme eller varmepumper.

Kraftvarmeværker i økonomisk limbo

Et andet element i havvindaftalen er, at partierne næste år (medio 2026) skal drøfte tiltag, der kan understøtte elektrificeringen i Danmark, heriblandt en indsats for at fremme lagring.

Dansk Fjernvarme minder om, at der hersker usikkerhed om finansieringen af kraftvarmeværkerne, som i fremtiden i højere grad skal fungere som backup i elsystemet, og som samtidig leverer varme til fjernvarmeselskaber i en flere af de større byer.

"Der er ingen tvivl om, vi skal have meget mere vedvarende energi fra vind, så derfor kan vi godt forstå, at der afsættes betydelige midler til at sikre dette. Der kommer bare også en bunden opgave i at sikre forsyningen, når vind og sol ikke kan levere. Her har vi en række kraftvarmeanlæg, der de kommende år risikerer at lukke, fordi de i dag ikke får tilstrækkelig betaling for at stå til rådighed for elsystemet. Dem er politikerne også nødt til at forholde sig til allerede nu, hvis vi skal sikre den høje forsyningssikkerhed," siger Søren Magnussen.