
De fleste partier peger på enten Mette Frederiksen (S) eller Troels Lund Poulsen (V) som statsminister for en ny regering. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Klima
Her er de grønne forslag en ny regering skal tage stilling til
Flere centrale initiativer fra SVM-regeringen nåede ikke at blive vedtaget før valget. De skal nu fremsættes på ny, og det kan få betydning for blandt andet solceller på kommunale tage, beredskab i forsyningssektoren og klimamål for 2035.
Udgivet: 24/03/2026
Valgstederne er åbne, og dermed er valgkampen slut.
I løbet af de seneste uger har partier fra begge fløje peget på forskellige krav til, hvad der skal indføres, hvis de skal være med i en regering.
Når partierne mødes til forhandlinger kan der blandt andet blive diskuteret et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder og mulighed for at forske i atomkraft, som de blå partier har foreslået.
Men der er også en række forslag og politiske aftaler fra den afgående SVM-regeringen, som en ny regering skal tage stilling til. Det skyldes, at forslagene ikke nåede at blive færdigbehandlet eller fremsat i Folketinget.
Det er blandt andet nye regler for solceller på offentlige bygninger, beredskab i forsyningssektoren og et nyt klimamål. Aftalerne kan ende med at blive forsinket, justeret eller helt forsvinde ved en ny sammensætning i Folketinget.
Alle ikke vedtagne lovforslag bortfalder nemlig som udgangspunkt, når der er udskrevet folketingsvalg. Det er dog almindelig praksis at genfremsætte politiske aftaler.
NB-Forsyning & Klima uddyber i denne artikel et udpluk af de forslag og bebudede forslag, som kan få betydning for arbejdet i kommunerne.
Beredskabssikkerhed i forsyninger
Lovforslaget om en ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven blev fremsat, inden Mette Frederiksen udskrev valg, men nåede ikke at blive færdigbehandlet.
Hensigten er, at miljøministeren skal have flere beføjelser til at sætte regler om beredskabet i vandsektoren. Det har branchen blandt andet efterspurgt, da der er et ønske om at få bedre rammer for selskabernes beredskabsplaner.
"Vi oplever mange tusind angreb – måske flere tusind i timen – på danske forsyningsselskaber. Det er voldsomt," sagde direktør i Danva, Carl-Emil Larsen, til NB-Forsyning & Klima i oktober om de mange forsøg på hacking.
SVM-regeringen oprettede dog – i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget – et nationalt vandberedskab, der med 254 millioner kroner skal styrke vand- og spildevandsselskabers beredskab.
Solceller på kommunale tage
Lovforslaget om mere enkle regler for opsætning af solceller på offentlige bygninger nåede at blive 1. behandlet.
Aftalen bygger på et flertal og blev indgået af S, V, M, SF, K, RV, EL og ALT – og den har derfor gode chancer for at blive gennemført, men kan blive justeret i processen.
Men det kan i nogle tilfælde forsinke arbejdet med etablering af solceller på de kommunale bygninger.
Kommuner kan allerede i dag etablere solceller på bygninger, men det kræver blandt andet oprettelse af et selvstændigt selskab.
Nogle kommuner har allerede været i gang med det arbejde, men udsigten til nye regler har gjort, at man i blandt andet Aalborg Kommune har valgt at trække stiftelsen af et sådant selskab "lidt i halen", forklarede bygningschef Poul Møller tilbage i september.
Regeringens klimamål står til genforhandling
Der er dog en række bebudede lovforslag fra SVM-regeringen, som ikke nåede at blive fremsat i Folketinget.
Herunder er klimamålet for 2035 med en reduktion af drivhusgasser på 82 procent, der kan blive genforhandlet ved en ny regering.
Bag aftalen står kun regeringspartierne, mens partier som SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet vil have et mere ambitiøst klimamål.
Det skal være et mål på 90 procent reduktion i 2035.
"Jeg går ud fra, at klimaministeren og resten af regeringen er klar over, at sådan noget som et klimamål, det skal man ikke lave med et meget snævert flertal. Det kræver brede skuldre," lød det fra Martin Lidegaard, politisk leder for De Radikale, til Ritzau i december – inden klimamålet var fastsat.
Klimamålet for 2035 er en ud af flere. Folketinget har allerede vedtaget klimamål for 2030 på 70 procents reduktion og for 2050 på 100 procents reduktion.
Derudover var der i SVM-regeringen planlagt at stille to lovforslag til henholdsvis at indføre en natur- og biodiversitetslov samt en lov om bæredygtig forvaltning af blandt andet næringsstoffer og drivhusgasser i jordbruget.
SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet har i løbet af valgkampen stillet krav til en ny regering om, at der skal indføres en biodiversitetslov.
En opsummering af de nævnte forslag og initiativer kan du finde herunder:
SVM-regeringens forslag der kan komme til genforhandling
Følgende fem lovforslag og initiativer fra SVM-regeringens lovprogram for Folketingsåret 2025/2026 samt Folketingets hjemmeside er centrale at holde øje med, når der kommer en ny regering:
Miljøministeriet
Ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v.
Fremsat (ikke færdigbehandlet)
Lovforslaget går ud på at ændre loven om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning. I forslaget får miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om beredskabsplanlægning og sikkerhedsforanstaltninger for spildevandsforsyningsselskaber og almene vandforsyninger samt til at udmelde sektorberedskabsniveauer i beredskabssituationer.
Lov om natur og biodiversitet
Ikke fremsat
Lovforslaget har til formål at indføre en lov om natur og biodiversitet med henblik på at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategis mål om 30 pct. beskyttede områder på land og på havet, herunder 10 pct. strengt beskyttede områder. Lovforslaget er blandt andet en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” samt “Aftalen om et Grønt Danmark”.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ændring af lov om elforsyning (Regelforenkling for solceller på offentlige bygninger)
1. behandlet (henvist til udvalg)
Forslaget, der bygger på "Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025", vil forenkle reglerne for solcelleanlæg på offentlige bygninger. Kommuner og regioner vil fremadrettet selv kunne producere, forbruge, lagre og sælge overskydende el fra solcelleanlæg uden at skulle oprette særskilte selskaber eller indberette besparelser. Dette vil fjerne administrative byrder og give mulighed for elafgiftsfritagelse for egetforbrug. Lovforslaget var planlagt til at træde i kraft den 1. maj 2026 og vurderes at kunne fremme udbygningen af solceller på offentlige bygninger.
Ændring af lov om klima (Fastsættelse af klimamål for 2035)
Ikke fremsat
Lovforslaget har til formål at lovfastsætte et klimamål for 2035 for reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger. Med lovforslaget følges der op på klimalovens krav om at fastsætte en national klimamålsætning mindst hvert femte år med et 10-årigt perspektiv. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.
Ministeriet for Grøn Trepart
Lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i jordbruget
Ikke fremsat
Lovforslaget gælder for arealer, der anvendes til land- og skovbrugsmæssige formål, og for øvrige aktiviteter i land- og skovbruget.
Kilder: Lovgivning Folketingsåret 2025/2026; ft.dk
Sidst opdateret: 24/03/2026 - 10:04
Temaer: Klima












































